Bliv hjemmesygeplejerske i Team Midtthy fra marts 2026

dato

fra 1. marts 2026

Har du lyst til at prøve kræfter med hjemmesygeplejen, så er det nu du har muligheden for at blive en del af sygeplejegruppen i Team Midtthy.
Hjemmesygeplejen er et udfordrende og alsidigt arbejde, hvor du har mulighed for at udvikle dine færdigheder som sygeplejerske.

Brænder du for specifikke områder indenfor sygeplejen, kan du som ressourceperson få ansvar for at udvikle området, afprøve indsatser og løfte den faglige kvalitet.

Opgaverne spænder fra lange og komplekse forløb til korte og intensive indsatser.

Uanset om du er erfaren eller nyuddannet sygeplejerske kommer du til at indgå i et team, hvor erfarne kolleger vil hjælpe dig godt til rette og sidemandsoplære dig i nye opgaver.

Hjemmesygeplejersken har i det tværfaglige samarbejde en central rolle med at lede og koordinere indsatserne omkring den enkelte patient. Helt aktuelt arbejder vi meget med indsatserne under I Sikre Hænder, tidlig opsporing og akutsygepleje.

Stillingen er som udgangspunkt 37 timer i dagvagt med afløsning i aftenvagt.
Andet kan aftales på opfordring fra ansøger.
Der vil være mulighed for udelukkende aftenvagt eller en kombination af dag- og aftenvagter.
Der arbejdes hver fjerde weekend.

Tiltrædelsesdato
1. marts 2026.

Om organisationen
Hjemmeplejen Syd – Team Midtthy har mødested på Vorupørvej 166, 7700 Thisted og er fast arbejdsplads for ca. 70 medarbejdere – heraf ca. 15 fastansatte sygeplejersker som de faglige frontpersoner.
Foruden sygeplejersker består den faglige medarbejdergruppe af social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.
Vi anvender Cura omsorgsjournal som dokumentationsredskab.

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Lokal Løn.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning m. kopi af relevant dokumentation senest den 18. januar 2026.
Samtaler forventes afholdt i uge 4.

For yderligere oplysninger
Kontakt Pernille Brix Immersen, teamleder for sygeplejersker i Team Midtthy på mail PBR@thisted.dk eller telefon 29 65 20 54.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hjemmeplejen Syd, Vorupørvej, 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4c3a6ad9-3121-4cea-9d37-70b3b38da913

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet