Vil du bruge din erfaring som buschauffør til at forme fremtidens kolleger?
Hos EUC Nordvest søger vi en faglærer, der har lyst til at give sin viden videre og gøre en reel forskel for nye chauffører – både unge og voksne.
Du behøver ikke være erfaren underviser. Det vigtigste er, at du har faglig stolthed, lyst til at lære fra dig og mod på at udvikle dig i en ny rolle. Vi sørger for den pædagogiske opkvalificering.
I denne stilling får du en hverdag tæt på praksis, hvor du kan bringe din erfaring i spil på nye måder og være med til at sætte retningen for næste generation i branchen.
Om jobbet
Din primære opgave er at undervise inden for buskørsel. Derudover vil du – i takt med at du kommer godt ind i rollen – også få opgaver inden for andre dele af transportområdet. Det kan fx være undervisning i relaterede fag eller certifikatkurser.
Vi tilpasser opgaverne til dine kompetencer og sørger for, at du løbende bliver klædt på gennem efteruddannelse.
Vi tilbyder
Du får en hverdag, hvor du underviser og deler din erfaring med både unge og voksne på forskellige niveauer. Du bliver en del af et aktivt undervisningsmiljø, hvor din faglighed kommer i spil hver dag – både i undervisningen og i samarbejdet med kolleger.
Du kommer til at indgå i et engageret team på 6-7 faste undervisere samt timelærere, og herudover bliver du en integreret del af den samlede medarbejdergruppe på Bjørnevej, hvor byggeriafdelingen også har til huse.
Vi søger
Vi er på udkig efter en kollega, der:
Er faglært buschauffør eller har tilsvarende faglært niveau
Har erhvervserfaring fra branchen og bringer faglig stolthed med ind i undervisningen
Kan inspirere vores elever og kursister og hjælpe dem godt på vej i faget
Er nysgerrig på at udvikle sig – både fagligt og pædagogisk
Har gode samarbejdsevner og bidrager til et godt arbejdsmiljø
Er du nysgerrig på rollen, men i tvivl om du passer ind? Så ring eller skriv – vi tager gerne en uforpligtende snak.
Om os
EUC Nordvest tilbyder en bred vifte af uddannelsesmuligheder inden for tekniske og merkantile erhvervsuddannelser (EUD/EUX), tekniske og merkantile gymnasiale uddannelser (HTX/HHX), maritime uddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) samt øvrige efter- og videreuddannelser (VEU). De forskellige uddannelser har tilsammen ca. 1.300 årselever, mens kursuscentret servicerer ca. 7.500 kursister på årsbasis. EUC Nordvest har afdelinger i Thisted, Nykøbing Mors, Fjerritslev og Thyborøn og beskæftiger ca. 225 medarbejdere.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Ansættelsesdato: Efter aftale
Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst og aftaler med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen under Finansministeriet. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere – uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund – til at søge stillingen. Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 17. maj 2026
Vi afholder samtaler løbende i ansøgningsperioden og forbeholder os retten til at ansætte, når vi finder det rette match. Vi anbefaler derfor, at du sender os din ansøgning hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes digitalt via vores hjemmeside:
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Kasper Agerskov Petersen på telefon 91 89 51 64.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Thisted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
EUC Nordvest, Bjørnevej, 7700 Thisted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/80da1b6e-e009-4ce9-92b0-59a335bbcf02