Bliv ernæringsassistent og vær med til at udvikle vores plejecentres madoplevelser

dato

Er du klar til at bruge dine evner i køkkenet til at gøre en forskel?

Som ernæringsassistent hos os får du medansvar for at skabe velsmagende og nærende måltider til beboerne på vores plejecentre. Du bliver en del af et fagligt stærkt team, der arbejder tæt sammen om at sikre madoplevelser, der styrker både trivsel og sundhed.

Vi søger ernæringsassistenter til Dragsbækcenteret, Kløvermarken og Kristianslyst.
Situationen er speciel, fordi vi planlægger at samle produktionen af varm mad i et fælles storkøkken på Kristianslyst, som forventes klar i sommeren 2025. Der er i alt fire ledige stillinger: to på Kløvermarken, én på Dragsbækcenteret og én på Kristianslyst. Når det nye køkken er færdigt, vil ernæringsassistenten fra Dragsbækcenteret og én af assistenterne fra Kløvermarken blive en del af køkkenteamet på Kristianslyst. Den sidste assistent forbliver på Kløvermarken.

Lidt om de tre centre

  • Dragsbækcenteret
    Vi producere daglig mad til ca. 180 borgere, heraf 32 beboere i huset, 15 på TAC-træning samt til 3 andre plejecentre / botilbud. Vi leverer også mad til møder, kurser og fester på centrene. Vi eksperimenterer gerne med nye retter og arbejder aktivt på at få flere bønner og linser ind i vores måltider. Alt maden laves fra bunden med gode råvarer, og vi har fokus på både smag, udseende, bæredygtighed og at minimere madspild.
  • Kløvermarken
    Kløvermarken er et plejecenter med 32 lejligheder, hvor måltidet er en vigtig del af beboernes hverdag. Vi laver alle måltider selv og arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor beboerne deltager aktivt ved måltidet, f.eks. ved at servere selv fra fade og skåle. Vi prioriterer høj kvalitet og ernæringsfaglighed i køkkenet og arbejder tæt sammen med beboerne for at sikre, at måltiderne er både nærende og velsmagende. Behovene tilpasses løbende, og til kaffetid serveres ofte hjemmebagt brød, hvor beboerne af og til deltager i bagningen.
  • Kristianslyst
    Vi producerer i øjeblikket varm mad til ca. 60 beboere, heraf 20 på Thisted Afklaringscenter. Vi eksperimenterer med nye retter og arbejder på at inkorporere flere bæredygtige ingredienser, som bønner og linser. Snart opgraderes vores produktionskøkken til et større storkøkken, der skal levere mad til omkringliggende plejecentre og institutioner for personer med fysiske og psykiske udfordringer. Her vil vi producere både kølet og frosset mad, og hver dag skal der laves 400 portioner. Når køkkenet er klar, udvides medarbejderstaben fra fire til 12 ansatte og en elev.

Vi tilbyder
Spændende arbejdsopgaver i et køkken i konstant udvikling. Du bliver en del af et dygtigt og engageret team, der arbejder tæt sammen om at sikre høj kvalitet i arbejdet, både nu og når storkøkkenet står klar.

Om dig
Du er uddannet ernæringsassistent og trives i et miljø, hvor tempoet kan være højt. Du har et godt overblik og evnen til at håndtere flere opgaver samtidigt uden at miste fokus. Du er ansvarsbevidst, har en stærk ordenssans og bidrager med et godt humør, der smitter af på dine kollegaer og beboere. Du er mødestabil, fleksibel og klar til at tage fat, når der er brug for det. Dit kørekort gør dig i stand til at løse opgaver på tværs af lokationer.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst og Ny Løn.

Tiltrædelse den 1. januar 2025.

Stillingerne er som udgangspunkt på fuld tid, men andre timetal kan aftales.
Arbejdstiden ligger fra kl. 06.30-16.45, og der vil være weekendarbejde hver 3. weekend.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte områdeleder Bente Zobbe på mobil 23 46 20 05.

Ansøgningsfrist
26. november 2024.

Samtaler forventes afholdt den 28. november 2024.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Dragsbækcentret, Simons Bakke, 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6146988

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook