Bliv en del af Fjordlykke og form fremtiden for botilbuddet med fokus på livskvalitet og selvbestemmelse

dato

Vær med fra begyndelsen – vi søger både pædagogisk og sundhedsfagligt personale til det nye botilbud Fjordlykke.

Vi står midt i en spændende proces, hvor et nyt botilbud opstår - nyt byggeri, nye rammer, nye faciliteter, fantastisk beliggenhed, og hvor du kan være med til at sætte dit præg på en ny hverdag.

Målgruppen er en skøn blanding af voksne mennesker med både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Aldersspændet er mellem 18 og 85 år.

Vi værdsætter engagement, kreativitet, et roligt sind og en erkendelse af, at læring er en livslang proces. Vi ved ikke alt på forhånd.

I efteråret 2026 implementerer vi selvplanlangt arbejdstid. Det betyder, at vi sammen i vores teams planlægger vores egne vagtplaner – hvilket gør os til områdets mest fleksible arbejdsplads.

På Fjordlykke arbejder vi helhedsorienteret, hvor både det pædagogiske og sundhedsfaglige tager udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker, behov og ret til selvbestemmelse.

Som socialfaglig medarbejder på Fjordlykke
Som pædagogisk medarbejder på Fjordlykke bliver du en del af en hverdag, hvor relationer, nærvær og faglig refleksion er i centrum. Du får mulighed for at sætte din faglighed i spil i arbejdet med beboere med komplekse behov – og være med til at skabe en meningsfyldt og tryg hverdag.

  • Vi lægger vægt på, at alle har krav på at blive set, hørt og forstået, og værner derfor om beboernes ret til både selvbestemmelse og selvstændighed.
  • I forbindelse med vores nye rammer tæt på ”Cold Hawaii Inland” er der masser af nye muligheder, hvor du kan inddrage naturen til pædagogiske aktiviteter.
  • Derudover vil der være snoezelrum med masser af muligheder for sansestimuli, aktivitet og regulering af nervesystemet.
  • Du bliver en del af vores arbejde med en neuropædagogisk forståelse, hvor fokus på sanseintegration og kravtilpasning er i balance med beboernes ståsted.
  • Vi arbejder med en konfliktnedtrappende praksis med afsæt i low arousal, hvor vi arbejder med at forebygge og reducere belastning i hverdagen.
  • Vi arbejder ud fra KRAP, hvor vi har fokus på ressourcer og det, der lykkes frem for begrænsninger.

Som sundhedsfaglig medarbejder på Fjordlykke
Som sundhedsfaglig på Fjordlykke får du en central rolle i et tværfagligt samarbejde, hvor det sundhedsfaglige og pædagogiske går hånd i hånd.
Du vil arbejde med beboere med komplekse behov, hvor der både er fokus på somatisk og psykisk sundhed. Det betyder, at du får en central rolle i at sikre kvalitet, overblik og kontinuitet i den sundhedsfaglige indsats.

Vi tilbyder rammer og faciliteter der understøtter den faglige indsats med blandt andet
  • Velorganiserede medicinrum der indeholder hæve/sænke borde, god plads til beboernes medicin og doseringsskabelon som giver overblik og struktur.
  • De ideelle faciliteter for at sikre høj hygiejnisk standard. Dette indebærer blandt andet skyllerum med bækkenkoger og instrumentopvasker.

Herudover vil du, som sundhedsfaglig, arbejde med
  • Medicinhåndtering, dokumentation, opfølgning og patientsikkerhed.
  • Sundhedsfaglige vurderinger og observationer.
  • Samarbejde med læger, sygehus og øvrige samarbejdspartnere.
  • Cura og FMK som primær kommunikationskilde og dokumentation.

Som medarbejder på Fjordlykke
  • Dit arbejde vil bestå i at støtte beboerne i deres udvikling og sikre dem en god hverdag, hvor de oplever anerkendelse, selvstændighed, livskvalitet og tryghed.
  • Du vil opleve et rummeligt arbejdsmiljø med plads til alle. Du får indflydelse på udvikling af praksis og kultur.
  • En arbejdsplads, hvor vi prioriterer faglighed højt og du har medindflydelse i at skabe en faglig kompetent arbejdsplads.
  • Du vil få kendskab til en bred og spændende målgruppe med forskellige personligheder, livshistorier og individuelle behov, hvor der ikke findes én løsning der passer til alle.
  • Du har med- og selvbestemmelse over dine arbejdstimer som en del af selvplanlagt arbejdstid.

Vores ønsker
  • Du er enten uddannet pædagog, pædagogisk assistent, social- og sundhedsassistent/hjælper eller er uuddannet med relevant erhvervserfaring.
  • Du vægter tværfagligt samarbejde højt og bidrager til en positiv stemning i en til tider travl hverdag.
  • Du er ansvarsfuld, nysgerrig og har lyst til at udvikle dig fagligt.
  • Du møder beboerne og pårørende med anerkendelse og respekt, og vægter pårørendesamarbejde højt.
  • Du tager del i de praktiske, de socialfaglige og de sundhedsfaglige opgaver uanset din faglige baggrund. Du er en naturlig brik i puslespillet, som bidrager til at holde en hverdag kørende.
  • Du er indstillet på skiftende arbejdstider, herunder dag, aften og weekend.

Om Fjordlykke
Fjordlykke er et nybygget botilbud, hvor 3 eksisterende tilbud flytter sammen i nye rammer. Flytteprocessen foregår i maj 2026. Som ny medarbejder på Fjordlykke får du derfor muligheden for at være med i en fælles opstart, hvor vi sammen skaber vores måde at arbejde på i hverdagen.

På Fjordlykke er der plads til i alt 50 beboere, hvilket gør det til kommunens største botilbud for voksne med funktionsnedsættelser.

Løn- og ansættelsesforhold
Efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.

Forud for ansættelse skal der fremvises straffeattest.

Tiltrædelse
1. juni eller snarest derefter.

Er du vores nye kollega – send os en ansøgning.

Ved spørgsmål kan du kontakte
  • tilbudsleder Sofie Biller Jensen på telefon 21 56 72 47 eller
  • assisterende tilbudsleder Mia Gottlieb Rasmussen på telefon 99 17 27 41.

Ansøgningsfrist
27. april 2026 kl. 12.00.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Boenheden Højtoftevej 50, Højtoftevej, 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/264ae396-a09c-4b97-a93f-761faaef38d7

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet