Bliv børne- og ungerådgiver i Thisted Kommune og gør en forskel for familier i komplekse situationer

dato

Vil du være med til at skabe trygge og udviklende rammer for de mindste borgere i Thisted Kommune?

Thisted Kommune søger én engageret børne- og ungerådgiver til et område i rivende udvikling

Har du lyst til at skabe tryghed, håb og udvikling for børn og deres familier?
Brænder du for at gøre en reel forskel for familier, der står i nogle af livets sværeste situationer?
Så er det dig, vi søger.

Vi er en afdeling, der står midt i en spændende udviklingsrejse, hvor vi bygger nye strukturer, styrker fagligheden og skaber sammenhængende indsatser for familier med komplekse behov. Derfor søger vi endnu én dygtig rådgiver, der vil være med til at sætte retningen – denne gang i Børnegruppen, hvor vi arbejder med børn fra fostertilstand og frem til det fyldte 12. år.

Hvem er vi?
Børne- og Familierådgivningen arbejder ud fra intentionerne i Barnets Lov, hvor barnets trivsel, udvikling og rettigheder er i centrum. Vi er en afdeling, der vægter både faglig og personlig udvikling højt.
Hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi deler viden, sparrer, arbejder tværfagligt og udvikler nye metoder sammen. Vi tilbyder løbende kompetenceudvikling, teamsupervision og et kollegialt miljø, hvor der er plads til både faglig nysgerrighed og forskellighed i tilgange.

I Børnegruppen arbejder vi særligt tæt sammen med sundhedsplejen, dagtilbud og skoler – fordi indsatsen for de mindste børn sker gennem relationer og stærke samarbejder med de voksne, der er tættest på barnet. Forældrene er en helt central samarbejdspart i aldersgruppen, og du vil derfor møde mange familier tidligt i deres forløb.

Dine opgaver i Børnegruppen
Som børnerådgiver arbejder du med børn fra fostertilstand til og med 12 år, og du vil få en bred kontaktflade til forældre og de vigtigste voksne omkring barnet.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være

  • Myndighedsarbejde efter Barnets Lov, herunder udarbejdelse af Screeninger, Afdækninger og Børnefaglige Undersøgelser jf. §§ 18–20
  • Iværksættelse og opfølgning på støttende indsatser, fx: familiebehandling og praktisk pædagogisk støtte
  • Iværksættelse af anbringelser og opfølgninger herpå
  • Løbende vurdering af barnets trivsel, udvikling og sikkerhed
Inddragelse af barnet og familien
  • Samtaler med børn i forskellige aldre – med brug af børnevenlige redskaber, herunder at sikre at barnets perspektiv indgår i alle beslutninger
  • Tæt og tillidsfuld dialog med forældre, da de er de vigtigste samarbejdspartnere i aldersgruppen
Tværfagligt samarbejde
Vi arbejder helhedsorienteret og inddrager relevante faglige perspektiver omkring familiens situation.

Du vil få en stor samarbejdsflade – især
  • Sundhedsplejen (gravide, spædbørn, småbørn)
  • Dagtilbudsområdet
  • Skoler og fritidstilbud
  • PPR
  • Familiebehandlere og øvrige interne fagpersoner

Hvad forventer vi af dig?
  • Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • Du kan skabe tillid og tryghed hos børn og forældre – også i sårbare livssituationer
  • Du arbejder mentaliserende og nysgerrigt
  • Du kommunikerer klart og respektfuldt til både børn og voksne
  • Du har lyst til tværfagligt samarbejde og faglig udvikling
  • Du arbejder struktureret og kan bevare roen i komplekse forløb

Vi tilbyder dig
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en reel forskel for børn og familier i deres hverdag
  • Løbende kompetenceudvikling og vidensfora
  • En mulighed for mentorordning, som giver dig en god opstart
  • Et fagligt stærkt og engageret team med høj kollegial støtte
  • Teamsupervision og sparring i hverdagen
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor du kan være med til at forme fremtidens børneområde

Løn- og ansættelsesforhold
  • Efter gældende overenskomst
  • Fastansættelse: 37 timer pr. uge
  • Tiltrædelse: Snarest muligt

Ansøgningsfrist
Søndag den 26. april 2026 kl. 20.00.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer ansættelsessamtaler onsdag den 29. april 2026.

Ved eventuel ansættelse skal der underskrives samtykkeerklæring til indhentelse af børneattest.

Ønskes yderligere oplysninger,
er du velkommen til sektionsleder Camilla Hassing på telefon 29 67 55 57.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Familierådgivningen, Asylgade, 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/14f0ace8-8ccd-4e5a-a28b-e1e3b2d0dcb6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet