Analytisk konsulent til beskæftigelsesområdet med fokus på data og politikformidling

dato

– med stærke kompetencer i data og formidling

Har du erfaring med at arbejde med ledelsesunderstøttelse i krydsfeltet mellem analyser og politik – og lyst til at bringe din faglighed i spil dér, hvor beslutningerne træffes?

I Erhverv- og beskæftigelse søger vi en ny kollega, som kan omsætte tal og tendenser til klare budskaber, skabe viden og indsigt – og være med til at løfte beskæftigelsesområdet i en tid med store forandringer.

Dit nye team
Du bliver en del af Staben i Erhverv og Beskæftigelse, en afdeling med ca. 110 medarbejdere. Her deler du gang med Erhvervs- og Beskæftigelseschefen, vores souschef og 10 medarbejdere, der varetager forskellige understøttende opgaver inden for erhvervs- og beskæftigelsesområdet.

Du sidder tæt på ledelsen i en mindre, men stærk konsulentgruppe, der løser tværgående opgaver og analyser. Hos os får du både en strategisk platform og en hverdag med tæt sparring, humor og en uformel omgangstone.

Opgaverne
Vi tilbyder en rolle med tyngde og variation, hvor du kobler analyse, politik og praksis. Du skal bl.a.

  • Udarbejde rapporter og analyser, der giver ledelsen et solidt grundlag at træffe beslutninger på
  • Følge udviklingen på beskæftigelsesområdet og omsætte komplekse data til indsigter, der kan kommunikeres klart
  • Udarbejde velunderbyggede sagsfremstillinger og puljeansøgninger samt bidrage til implementering af ny lovgivning og nye initiativer
  • Understøtte den politiske og administrative ledelse med beslutningsoplæg, notater og strategiske analyser

Din profil
Du har en relevant videregående samfundsvidenskabelig uddannelse – fx Statskundskab eller lign. – og solid erfaring fra en lignende rolle.

For at lykkes i stillingen ser vi gerne, at du
  • Har stærk analytisk sans og kan skabe overblik i komplekse datamængder
  • Arbejder selvstændigt, men er god til at afstemme forventninger og levere til tiden
  • Kan formidle skarpt og præcist – både skriftligt og mundtligt tilpasset modtageren
  • Er initiativrig, struktureret og har blik for både detaljen og de store sammenhænge
  • Har mod og energi til at sætte dit aftryk i en organisation, hvor arbejdsmarkedsområdet fylder meget på dagsordenen

Det får du her hos os
  • En grundig og tilpasset onboarding
  • Et job med direkte indflydelse på både strategi og praksis
  • Stor frihed til at planlægge din arbejdsdag
  • En fleksibel arbejdsplads med kort vej til beslutningerne
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med både faglig sparring og sociale aktiviteter

Læs mere om os på Jobcenter Thisteds hjemmeside.

Har vi fanget din nysgerrighed?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV senest den 16. oktober 2025 kl. 8.00.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. november 2025.

Yderligere oplysninger
Du er selvfølgelig også meget velkommen til at ringe til Erhvervs- og Beskæftigelseschef Trine Engholm på telefon 20 36 33 97, hvis du har spørgsmål.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsansættelse.
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst og konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation samt principperne for Lokal Løndannelse.

Gyldigt kørekort er påkrævet.

Forud for en eventuel ansættelse indhentes referencer.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Erhverv og Beskæftigelse - Stab, Skolegade, 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/eec8f50b-f4ac-49de-a12d-c4a7817cf7df

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet