BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Spændende ledermulighed som Afdelingsleder til Døgninstitution Kronborg i Thisted
Vi søger en visionær og udviklingsorienteret afdelingsleder til Døgninstitution Kronborg på Kronborgvej i Thisted. Kronborg er en åben døgninstitution for børn og unge mellem 10 og 18 år med sociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige udfordringer. Et medarbejderteam kendetegnet ved engagement og høj faglighed, lyse, rummelige lokaler, samt gode udendørs faciliteter, danner rammen om et inkluderende miljø omkring de unge, som bor på Kronborg.
Om stillingen
Vi søger en dygtig leder, der kan tiltræde den 1. januar 2024 eller snarest derefter. Som leder vil du være ansvarlig for at videreføre og styrke den positive udvikling, der allerede er skabt på Kronborg. Du vil spille en central rolle i samspillet med ledelsesteamet i Børne- og familierådgivningen i forhold til at sikre fælles retning på ledelsen af afdelingens faglige strategi.
Barnets Lov
Som en afgørende del af vores ansvar, står vi desuden overfor en vigtig og spændende udfordring med implementeringen af Barnets Lov, der træder i kraft den 1. januar 2024. Som leder vil du spille en nøglerolle i at samarbejde tæt med det øvrige ledelsesteam i Børne- og familierådgivningen for at sikre, at lovgivningen kendes og integreres relevant på Kronborg. Dette indebærer en dedikeret indsats for at forstå, integrere og lede teamet i overensstemmelse med de nye krav og standarder, der er fastsat i Barnets Lov. Afdelingens faglige strategi er skræddersyet til at understøtte dette arbejde.
Ansvarsområder: Dine opgaver vil omfatte
- ledelse og koordinering af et engageret medarbejderteam
- udvikling og implementering af pædagogiske tiltag
- implementering af tiltag jf. Børne- og familierådgivningens faglige strategi og Barnets lov
- samarbejde med interessenter, herunder samarbejdet omkring målgruppens børn/unge
- deltagelse i bagvagtsordningen og drift ved behov (30-70%)
- sikring af et godt arbejdsmiljø og fokus på arbejdsglæde
Kvalifikationer: Vi forventer, at du
- har erfaring som leder med pædagogisk baggrund og relevant videreuddannelse
- besidder et tidssvarende børnesyn hvilket bl.a. indebærer, at du forstår vigtigheden af at inddrage barnet/den unge som en central aktør i deres eget liv, og hvor du leder på at skabe rammer, hvor barnets/den unges stemmer er afgørende for beslutninger, der vedrører dem. Et tidssvarende børnesyn erkender, at børn og unge altid gør deres bedste ud fra deres nuværende forudsætninger. Vi ønsker en leder, der står i spidsen for at skabe et mentaliserende og udviklende miljø, som ser og værdsætter de positive intentioner, som hvert barn bringer med sig, uanset deres udfordringer
- bidrager aktivt til fælles opgaveløsninger i hele Børne- og familierådgivningen
- besidder indsigt i anbringelsesområdet og helhedsindsatsen
- er robust, fleksibel og løsningsorienteret
- leder gennem selvledelse og sætter medarbejdernes kompetencer i spil
Vi tilbyder
- faglig og ledelsesmæssig kompetenceudvikling
- mulighed for at præge stedets fremtid: Du får mulighed for at sætte dit præg på Kronborgs næste kapitel
- ambitiøse og engagerede lederkolleger
- ledelsessparring og supervision
- et hold dedikerede medarbejdere, der brænder for at gøre en forskel
Ansøgning
Ansøgningsfrist er søndag den 17. december 2023 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 51.
Du kan læse mere om Kronborg her: https://tilbudsportalen.dk/tilbudssoegning/tilbudDetaljeside/index?tilbudsid=TLB-1938&afdelingsid=e63baa6b-c116-4200-9738-95f35c7949a6&aktivtMenupunkt=ALLE_TILBUD
Kontakt
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Torben Snejstrup Jensen, Sektionsleder for Klub, døgn- og behandlingsindsatser, mail tsje@thisted.dk eller telefon 24 52 59 68.
Ansættelse forudsætter indhentelse af børne- og straffeattest samt at du har kørekort og egen bil.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Thisted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Døgninstitutionen Kronborg, Kronborgvej, 7700 Thisted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5946550