4 boksere fra Thy til Diplomstævne i Lindholm Bokseklub.

4 boksere fra Thy klar til kamp
dato

Diplomboksning er ikke defineret som konkurrenceboksning, og der udråbes ikke vinder og taber af en diplomkamp. De to boksere tildeles point på baggrund af teknisk niveau, og der må ikke tildeles hårde slag. Rammer og set-op ligner et ordinært boksestævne med boksering, kampleder og træner/sekundant i bokserens ringhjørne.

For at opnå diplom, skal man have mindst 27 point, eller 9 point fra hver af de 3 dommere.

4 boksere fra Thisted Atlet Club (TAC) deltog søndag den 26. oktober i et Diplomstævne arrangeret af Lindholm Bokseklub og AK Jyden i Solsidehallen i Nørre Sundby.

Der var tilmeldt 70 boksere fordelt mellem 14 klubber i Jylland, så det var et stævne med 35 kampe, og det blev en hel søndag, inden stævnet sluttede.

I kamp nr. 3 mødte Wiktoria Kopczynska, TAC Maria Meilby, Lindholm BK. De to piger stod godt til hinanden og viste god boksning, de fik hhv.31 og 32 point og dermed var der diplom til begge boksere.

I kamp nr. 7 mødte Tristan Immersen, TAC Oliver Knudsen, Hinnerup BK. I denne kamp manglede der gejst og tempo, og de 2 boksere fik ikke rigtig vist, hvad de egentlig kunne. Der var da heller ikke nogen diplomer til de 2 boksere.

Yonis Shegow mødte i kamp nr. 10 Ali Rasekh Rafiee, AK Jyden, og der var anderledes fart over feltet, hvor begge boksere gav og tog. Det blev da også til diplomer til begge boksere.

Den sidste af de 4 boksere fra Thy, der skulle bokse, var Rasmus Jensen, som i kamp nr. 22 mødte Mads Koefoed, AK Jyden.Også her blev der givet og taget imod, og begge boksere vist god boksning. Det blev igen diplomer til begge boksere.

3 uf af 4 mulige diplomer var tilfredsstillende for boksetræneren Emil.

Allered næste søndag den 2. november skal 3 af de 4 boksere igen til Diplomstævne, denne gang i Nordsalling Bokseklub, Durup. Mon ikke Tristan så opnår at få diplom

Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.